Header image  
En forening til fremme af interessen for og kendskabet til den danske kulturarv på de tidligere dansk vestindiske øer - samt tilvejebringelse af midler til restaurering og bevarelse af samme.  
  HOME BACK ::
   
 
Formandens Beretning for året 2013
Onsdag den 2. april 2014 - på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld
 

Ja så er tiden kommet hvor vi skal gøre status for året 2013 i vores forening.

 

Det har været et stille år hvad angår arrangementer i foreningens regi, der er sket en mindre udskiftning i medlemmer, der er som altid nogle der melder sig ud og nye kommer til.

Grunden til den sene afholdelse af generalforsamling er at et af vore bestyrelsesmedlemmer var blevet indlagt på sygehus og det viste sig hurtigt at han var alvorlig syg, og vi valgte derfor at udsætte generalforsamlingen så vi kunne se hvordan sygdommen ville udarte sig. Det er så med beklagelse at jeg kan oplyse at vores bestyrelsesmeldem Holger Holm er afgået ved døden efter kun få måneders sygdom. Æret være Holgers Minde.

Der er årets løb søgt 10 fonde om tilskud til vores arbejde, af disse har 2 fonde henvendt sig og er meget villige til at yde tilskud, men for at kunne få tilskud skal vi have et bestemt projekt udarbejdet, og så kunne fremvise et budget for dette projekt, ligeledes vil de gerne følge op på projektets udførelse, så det skal bestyrelsen igang med i det kommende år.

Jeg har været på Sjælland til et arrangement sammen med Gislev Rejser som holdt en event omkring de Dansk Vestindiske øer på et hotel i Køge. Der var stor tilslutning til eventen og der var stor interesse for vores forening, så nu fremadrettet vil jeg arbejde på et tættere samarbejde med Gislev Rejser og nogle af de andre rejsearrangører der sender turister til Dansk Vestindien.

Efter arrangementet var vi alle ude på en lille vandretur i Køge, hvor vi så ankom til en kunstudstilling af og med Roy Lawaetz som til daglig bor på St.Croix, men på dette tidspunkt skulle åbne en kunstudstilling med egne værker i Køge på Galleri Bødkergaarden. Her fik jeg også en god snak med Roy, som syntes godt om vores forening. (Billeder vil være at finde her på siden under billeder)

 

Jan Freitag
Formand DVIV

 

 

   

 

 
   
Copyright © 2008 by JF - DVIV