Hej alle sammen.

Her ligger vi så ved Tobago Cays. Et af verdens bedste dykkersteder, hvor vi snorkler flere timer hver dag mellem store fiskestimer, rokker og skildpadder.

Ungerne faldt for en lille ø, der hedder Jamesby og havde besluttet sig for at bosætte sig der et par dage. De satte bådens solsejl op mellem 3 palmer og sov på øen i 2 dage. Billedet her, er taget fra toppen af øen.

De eneste indbyggere på øen er leguaner. Dem er der til gengæld også mange af. De er op til en halv meter lange og sidder enten og spiser blade i buskene eller ligger og lader sig varme af solen på de varme sten. Leguaner er vekselvarmede dyr, hvilket vil sige at de ikke kan varme sig selv op, men skal lade sig varme op af solen. Billedet her, er taget om morgenen, hvor der er køligt (28 grader) og leguanen er langsom i optrækket. De er godt nok grimme og ligner noget, der ikke har udviklet sig i millioner af år.

Ungerne og Henrik satte bådens solsejl op som hængekøje m/ tag over, mellem 3 palmer på stranden og sov på øen i 2 nætter. Mikkeline lavede bål på stranden og spiste aftensmad i bålets skær. De sagde, at det havde været rigtigt hyggeligt, men der havde været mange ukendte lyde på øen om natten.

Her er vi alle ude at snorkle på Tobago Cays og har fået øje på en Flying Gurnard. Fisken har nogle
små finner fortil, som den vifter sand væk med, for at finde noget spiseligt. Hen langs siden, har den
nogle lange finner foldet sammen. Hvis man skræmmer den, som vi gør her, folder den sine finner
ud for at virke rigtig frygtindgydende i håbet om, at den kan skræmme os væk. Finnerne er meget flotte og er helt blå og violette, når solen falder rigtigt på dem.

Rokkerne ser vi oftest om morgenen på koralsandet. De ligger og ligner noget, der ligger helt stille med lidt sand over kroppen. Nogle gange kan man kun lige se øjnene. Men når man så svømmer hen i nærheden af dem, flyver de pludselig hen over sandbunden. Vi har set mange rokkere af forskellig slags og endda også en mor og barn. Den her rokke er ca 1 meter bred og 2 meter lang.

Havskildpadder har vi set mange af. Vi fandt et mindre område med søgræs, hvor de var mange samlet – op til 10 stk har vi set i løbet af kort tid. Freja så rigtigt mange af dem. Vi svømmede  efter dem, men generede dem ellers ikke. De er nogle sjove  dyr, som kan holde vejret i lang tid.
Hvis de bemærker, at vi er lidt for interesseret i dem, stikker de af. De er hurtige og adrætte, når det skal være. Men hvis vi ignorerer dem, er det som om de tænker..... Hvad bilder de sig ind ???? Er de da blinde ?? Kan de ikke se, hvor dejlig jeg er ??? Og snart svømmer skildpadden efter os og ikke omvendt. Efter et par min er de helt inde under os, og klik......så er de blitzet.
Vi har svømmet sammen med dem flere dage i træk.

Denne her Trunkfish er også ret sjov. Den er 30 cm lang og ligner lidt en gammeldags H C Andersen rejsetaske. Bred for neden og smal for oven. Den kan ændre farve på sin overflade hurtigere, end øjet kan nå at registrere det. Denne her traf Henrik på en hvid sandbund, og da var den helt hvid. Så svømmede den væk og og kom hen over et stykke med søgræs. Så snart den kom ind over det grønne græs, skiftede den farve til grøn. Så blev den igen hvid, da den svømmede over sandet og fik til sidst denne her farve, da den gemte sig bag en stor rusten jernring. Præcis samme egenskaber, som de blæksprutter, som vi også har set herovre. Verdensmestre i camouflage, må man sige.

Nå, men der altså også et liv over havoverfladen.
Kokosnødderne fylder stadig en del. Ungerne henter dem oppe i palmetræerne og så spiser og drikker vi dem og laver fine kopper og skåle af skallerne. Nå ja, den anden dag, bagte Pia ”Drømmekage fra Brovst” med friskrevet kokos ovenpå.Det er lige sagen. Sådan en dejlig gratis spise – det fåes ikke bedre. Og så ganske gratis! Her har Mikkel og Line lige hugget toppen af et par kokosnøder med vores machete. De har begge stadig alle deres 10 fingre i behold........

Freja har lært noget af sine store søskende. Nu har hun, flere år i træk, set dem svinge sig ud i et tov, bundet til spilerstagen og så kaste sig i vandet. Pludselig en eftermiddag sagde hun – nu vil jeg godt liiiige prøve en tur. Hun fik sine svømmeærmer og sin dykkermaske på, fik hjælp til at holde fast i tovet og klatre ud over søgelænderet. Vi talte 1 2 3 NU og så kom hun fint afsted. Hun blev helt  vild med det, så hun suser afsted ud over kanten af båden. Hun er bare så modig og dygtig. Hun bruger også sin snorkel rigtigt, når hun svømmer sammen med skildpadderne.

Vi ankom til øen ”Bequia” onsdag før påske. Vi har været her hvert eneste år, siden vi først kom herover i 2002, hvor vi holdt jul på øen. Vi har dog aldrig været her i påsken, hvor der er ”Bequia Eastern Regatta”. Der er sejlads for alle slags både, hjemmelavede, antikke, lokale ”dobbelt-enders”, cruisers og alle kulfiberdrengene. De store både ligger for anker ude for stranden, og de lokale joller (op til 30 fod med 4 mand i trapez) trækkes op på stranden. Det var virkelig en folkefest, hvor det meste af øen deltager. Dommerkontoret ligger på stranden under en parasol og det ene mållinieflag står på stranden. Så snart den sidste båd er gledet over mållinien, bliver det hele omdannet til et gigantisk beach party. Der har også været sandslotkonkurrence. Herovre forstår de at feste lige fra morgenstunden, dvs. fra kl. 9. Der var høj caribisk musik – altså med masser af rytme og bas på, der kom ud fra nogle ordentlige højttalere, ligesom til karnevallet i Trinidad. Lige meget hvor på stranden man lagde en hånd på en jolle, kunne man mærke lyden fra højttalertårnene forplante sig  til vibrationer i båden. Det var sjovt at se, at folk var så forskelligt klædt på den dag, men alle var en tur i havet i ny og næ, uanset hvad de var iført. Festen fortsatte i en nabobugt, hvor vores Artemis lå. Så vi havde god kanonhøj musik hele aftenen. Først da festen sluttede, kunne vi tænke igen.

Henrik bruger meget tid på at få diverse computerprogrammer til at arbejde ordentligt sammen. Der er mange ting, der skal være klar og fungerer optimalt, når han skal hjem over Atlanten. Som noget nyt har vi installeret en kortbølge radio (sender og modtager), så vi nu kan snakke med forskellige mennesker rundt om i verden. Det er en helt ny verden, der åbner sig og pludselig er vi i kontakt med mennesker i Panama, Cuba, Gran Canaria og endog i Danmark som vi ikke har hørt fra i årevis. Den helt store gevinst ved dette er, at vi kan lytte til de forskellige vejrmeldinger og derigennem sejle en mere favorabel rute og måske få en mere komfortabel sejlads hjem. Sikkerhedsmæssigt giver det naturligvis også en gevinst, at vi dagligt kan være i kontakt med mennesker i land, og andre sejlere. En anden ting, vi har fået installeret, er et vejr fax program, hvor vi på computeren via  kortbølgeradioen kan modtage vejrkort, satellitfotos, bølge- og vindkort og vejrprognoser.

En sidste ting vi omsider har fået på plads, er at det elektroniske søkort og vores GPS (satellit navigations modtager), der endelig taler samme sprog. Så nu sejler vores båd i søkortet på computeren. Det er en helt ny måde at lægge waypoints og ruter, og virker fantastisk anvendeligt. På billedet kan man se, at vi ligger for anker ved øen Canouan og den røde linie viser, hvor vi har sejlet for at komme dertil.

Her er et familiefoto med udsigt fra Jamesby på Tobago Cays mod ”Petit Tabac”, hvor nogle af scenerne til filmen ”Piraterne i Caribien” er optaget.

I må have det godt allesammen til vi ses igen.

De allervarmeste sejlerhilsner fra Freja, Line, Mikkel, Henrik og Pia.